30. oktober 2012

Risengrød + æblesmør = skøn risifrutti



Når det er koldt, blæsende og trist vejr - er det nu hyggeligt med lidt mundgodt. Så sidder man der, for en stund, i sin egen lille lykkeboble.

I går var sådan en dag.

Den anden dag havde jeg set et indlæg om hjemmelavet risifrutti. Så risifrutti skulle jeg ha'. Elsker faktisk denne lille hyggelige dessert. Køber det dog aldrig. Spiser det for sjældent. Men det fik jeg så rådet bod på i går. Hehe...

Kog en god portion risengrød med en god stang fuldfed vanilje og lidt god salt. Mens grøden stadig er varm smages til med sukker. Vælg selv hvilken slags sukker. Og efter smag og behag. Personligt er jeg ikke til alt for søde desserter. 

Sæt grøden på køl. Rør i den med jævne mellemrum. Har du nu fået kogt grøden for stiv så tilsæt lidt varm mælk.

Når du køber de færdige små bægre med risifrutti er det med søde marmelader - on the side. Det smager også helt vildt godt. Men da jeg nu har hjemmelavet æblesmør i køleskabet så skulle dét være min topping.




For et stykke tid siden lavede jeg æblesmør. Æblesmør på stjerneanis og korianderfrø. I to varianter. En sød og en stærk. Jeg elsker det søde op mod det stærke og pirrende. Så den stærke version bestod af chili og to slags peber. En røget hvid Penja og en grøn Penja fra Mill og Mortar.

Æblesmørret er jo sådan lidt bastant i konsistens. Så for en lidt mere flydende udgave rørte jeg en lille klat op med lunkent vand fra kedlen. Perfekt.

Og så er det ellers bare at komme en god stor klat grød i glasset og toppe med den guddommelige æblesmør. Ren hygge og nydelse. Hjemmelavet - hele vejen igennem. Det kan jeg li'.

God tirsdag derude...

Maj




28. oktober 2012

Findeopskrifter.dk - En parasit, der bør udryddes!




P.t. florerer der stor utilfredshed mellem dele af madblogsfæren kontra Findeopskrifter.dk.

Jeg er selv en af dem.

Findeopskrifter.dk lancerer sig selv som en helt alm. og uskyldig søgeportal på linje med f.eks. Google.

Siden Findeopskrifter.dk blev introduceret i Danmark i 2011 har jeg haft mine bange anelser vedr. deres intentioner. Ingen gør sjældent noget gratis. Jeg har derfor heller ikke haft noget ønske om at tilmelde mig deres site.
Det er der desværre ca. 289 andre blogs der har.

De lover bl.a. mere trafik til din side. Og jo! Som tilmeldt får du skam også mere trafik. Noget enhver blogger ønsker. Også jeg. Men ikke for hver en pris!

Sitet har med deres no-follow-link sat dig, som madblogger, skatmat! Du kan læse mere om den tekniske del på bl.a. MADBEVÆGELSEN hvor Kasper Bergholt går I deltaljer med den del. En ikke helt uvæsentlig deltalje.

Her beskriver Hr. Bergholt også hvilken indflydelse deres no-follow-link system har af betydning for dine opskrifters rangering på Google. Søger man f.eks. på en specifik opskrift er det med sikkerhed Findeopskrifter.dk der står øverst. Og søgende lander derfor på deres side og ikke den side opskriften stammer fra. Altså din! Med tiden vil Findeopskrifter.dk langsomt men sikkert være årsagen til din blogs nedrangering på Google. Og altså mindre trafik.

Desuden er Findeopskrifter.dk også så skide frække, at de ”tilmelder” din blog UDEN din viden eller samtykke. Det er i mine øjne en dybt usympatisk og usmagelig måde at arbejde på. Tjene penge på. For det er det de gør!

Det fandt jeg selv ud af for et par uger siden. For sjov søgte jeg nemlig, via Google, på en af mine opskrifter og til min store overraskelse lå den øverst - men hos Findeopskrifter.dk. Her kunne jeg også finde alle mine opskrifter fra bloggen. 5 sider blev det til.

Straks røg der en meget vred men sober mail af sted og 24 timer efter var mit indhold fjernet. Men jeg har stadig det høje blodtryk i mente. Hvad fanden bilder de sig ind?! Jeg skal nok selv bestemme på hvilke sider jeg ønsker at dele mine opskrifter.

Findeopskrifter.dk har altså som eneste formål at tjene penge på dig. Din blog. Dine opskrifter. Et sådan usympatisk foretagende hverken kan eller vil jeg støtte. Ej heller anbefale til andre.

Mit håb er derfor at flere og flere får øjnene op for hvordan det hænger sammen og framelder sin blog Findeopskrifter.dk. En parasit, der bør og skal udryddes!


Lad os stå sammen i den danske madblogverden.


Med ønsket om en god søndag...

Maj


PS! Hvis du leder efter en samlet oversigt over danske madblogs og hvor du også kan søge efter div. opskrifter vil jeg anbefale MADBLOGS.DK


__________________


Her flg. andre med- og madbloggere der har skrevet om emnet. Listen vil blive opdateret løbende.


http://bergholt.net/gastronomi/findeopskrifter

http://grydeskeen.dk/findeopskrifter-dk-million-omsaetning-pa-bloggers-indhold-uden-at-lave-noget-selv/inspiration/alt-muligt/

http://kristina-kitchen.blogspot.dk/2012/10/findeopskrifter-nej-tak.html

http://detlillekoekken.dk/2012/10/hov-hov-det-er-min-blog/

http://hejdis.blogspot.dk/2012/10/hvorfor-du-som-blogger-br-sige-nej-til.html

http://gastromad.dk/?p=2887

 http://kasperbergholt.org/findeopskrifter-dokumentation/

 http://klidmoster.dk/2012/10/findeopskrifterdk-bloglands.html

 http://rigeligtsmor.dk/findeopskrifter-dk-udnytter-danske-madbloggere/

 http://spisekammer.blogspot.dk/2012/10/findeopskrifterdk-et-strkt-vanedannende.html

 http://ugens7dage.blogspot.dk/2012/10/nallerne-vk-findeopskrifter.html

 http://www.madarkitekterne.dk/findeopskrifter-dk-en-lover-bliver-hater/

 http://www.madbanditten.dk/2012/10/30/madblogger-har-du-afmeldt-dig-findeopskrifter/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=madblogger-har-du-afmeldt-dig-findeopskrifter

 http://lacucinanada.com/2012/10/30/findeopskrifter-det-bliver-ikke-med-mig-som-ophelia/

 http://madogvin.wordpress.com/2012/10/30/vi-er-nu-fans-af-din-blog/

http://pcoliv.dk/uvidenhed-kan-koste-dyrt/

 http://frksveske.blogspot.dk/2012/10/findeopskrifterdk-nej-tak.html

 http://dronningemad.weebly.com/1/post/2012/10/oprb.html

 http://madblogs.dk/madbloggen/?p=402

 http://etlivpaalandet.wordpress.com/2012/11/01/nej-tak-til-findeopskrifter-dk/

http://cocinafragrante.wordpress.com/2012/11/01/hvorfor-jeg-aldrig-vil-samarbejde-med-findeopskrifter/

http://sejlersen.blogspot.dk/2012/11/madbloggere-styrer-selv.html

 http://food-mad.blogspot.dk/2012/11/hvorfor-findeopskrifterdk-ikke-er-et.html

http://www.madko.dk/2012/11/madbloggernes-oprab.html

 www.simonglue.dk/2012/11/02/et-nodvendigt-farvel-til-findeopskrifter-dk/

 http://www.vildmedmad.dk/findeopskrifter/

http://www.kokkekniven.com/artikler/findeopskrifter-dk

http://blogunivers.arla.dk/koekkenbloggen/ma-man-godt-lane-opskrifter/


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...